Title, Duration, Place, Year, Publisher, Dedicated to, Premiere (performer(s), place, date)
PÅSKEBLOMST for string orchestra (other version for string quartet), 18', Augsburg / Bayonne / Chatou, 2005, U.M.P., til Sognepræst Hanne Margrethe Tougaard, Ensemble Instrumental VIBRATIONS, Dir. Nicolas Simon (église Saint Martin, Palaiseau, 18.12.05
Påskeblomst (daffodil) is a well-known Danish hymn for Easter, written by N.F.S. Grundtvig in 1817. The hymn describes the truth of Christianity and its innermost mystery: Resurrection. The theme all through the hymn is whether Resurrection is genuine, and this question is presented as a drama between faith and the doubt that lies in everyone´s heart.
Grundtvig compares the turning point from doubt to faith to an intoxication that results from drinking a strong drop from the yellow calyx of the daffodil, when he could hear the cockcrow and the morning song and see the dead rise in an Easter dawn (verse 5).
At the end of the hymn it is maintained:
"Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
(Yes, I know your words are true:
Christ arose from tomb and grave site!)
Good Friday is not the last word about Jesus – nor about us! We hold Good Friday as a guarantee of Easter Sunday morning, and the proclamation of God´s ever active and infinite love for us.
Carl Nielsen composed the melody for ”Påskeblomst” in 1910. The melody opens with a characteristic twist right under the keynote that evokes a Gregorian chant from the 11th century, the Easter sequence ”Victimae paschali laudes”. ”Påskeblomst” is a hymn that is firmly rooted in the Danish tradition by Carl Nielsen´s brilliant melody, and has today become one of the most popular hymns sung at Easter celebrations.
Påskeblomst for string orchestra by Naji Hakim is developed as variations on Carl Nielsen’s melody. The variations are grouped as follows:
I - Hymne
II - Modéré, III - Tumultueux, IV - Véhément
V - Recueilli
VI - Gaiement, VII - Animé, VIII - Ardent
IX - Orné
X - Dansant
Variations V et IX, more vertical and meditative, give a relief to the form and contrast with the groups (II, III, IV), (VI, VII, VIII), and the very lively conclusion.
© Pastor Hanne Margrethe Tougaard.
_________________________
Påskeblomst (fleur de Pâques) est un psaume danois bien connu pour Pâques, écrit par N.F.S. Grundtvig en 1817. Le psaume décrit la vérité du Christianisme et son plus profond mystère: La Résurrection. L’idée conductrice qui parcourt le texte est celle de l’authenticité de la Résurrection et cette question est présentée comme une mise en scène opposant la foi et le doute qui habitent le coeur de chacun.
Grundtvig compare le passage du doute à la foi, à l'ivresse procurée par le suc du calice doré de la jonquille, qui donne à entendre le chant du coq et l'hymne du matin, et à voir ressusciter les morts à l'aube de Pâques. (5e strophe).
A la fin de l'hymne, la même idée est reprise:
"Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
(Oui, je sais que tu dis vrai:
Le Rédempteur est ressuscité!)
Le Vendredi Saint n'est pas le dernier chapitre de la vie de Jésus - ni de la nôtre! Nous tenons le Vendredi Saint en gage du matin de Dimanche de Pâques, et la proclamation du très actif et infini Amour de Dieu pour nous.
Carl Nielsen a composé la mélodie pour ”Påskeblomst” en 1910. La mélodie s'ouvre sur une broderie inférieure de la tonique évoquant l'incipit d'un chant grégorien du XIe siècle, la séquence de Pâques ”Victimae paschali laudes”. ”Påskeblomst” est un psaume solidement enraciné dans la tradition danoise - en témoigne la remarquable mélodie de Carl Nielsen - et il est devenu aujourd'hui l'un des psaumes chantés les plus populaires des célébrations de Pâques.
Påskeblomst pour orchestre à cordes de Naji Hakim développe des variations sur la mélodie de Carl Nielsen. Les variations sont groupées comme suit:
I - Hymne
II - Modéré , III - Tumultueux, IV - Véhément
V - Recueilli
VI - Gaiement, VII - Animé, VIII - Ardent
IX - Orné
X - Dansant
Les variations V et IX, plus verticales et intérieures, donnent un relief à la forme et s'opposent aux groupes (II, III, IV), (VI, VII, VIII), et à la conclusion débordante de vie.
© Pasteur Hanne Margrethe Tougaard
____________________________
Påskeblomst er en kendt dansk påskesalme, digtet af N.F.S. Grundtvig i 1817. Salmen skildrer kristendommens sandhed og inderste mysterium: opstandelsen. Det gennemgående tema er spørgsmålet om opstandelsens troværdighed, der udspiller sig som et drama mellem den tro og tvivl, som findes i ethvert menneskehjerte.
Grundtvig beskriver vendepunktet fra tvivl til tro som en beruselse ved at drikke en stærk dråbe af påskeliljens gule bæger, så han hører hanegal og morgensang og ser de døde vågne i en påskemorgenrøde (vers 5).
Salmen slutter med at slå påskeliljens betydning fast:
”Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!”
Langfredag ikke er det sidste ord, der er at sige om Jesus – og om os! Langfredag er vores pant på påskemorgen, vores pant på Guds velvilje mod os til evig tid.
Komponisten Carl Nielsens melodi til ”Påskeblomst” er fra 1910. Melodien indledes med en karakteristisk drejefigur lige ned under grundtonen og giver dermed associationer til en gregoriansk melodi fra det 11. århundrede, påskesekvensen ”Victimae paschali laudes”.
Med Carl Nielsens fremragende melodi satte ”Påskeblomst” sig for alvor igennem i den danske tradition og er nu en af de mest sungne påskesalmer.
Påskeblomst for strygeorkester af Naji Hakim forløber som variationer over Carl Nielsens melodi. Variationerne er grupperet således:
I – Hymne
II - Modéré , III - Tumultueux, IV – Véhément
V – Recueilli
VI - Gaiement, VII - Animé, VIII – Ardent
IX – Orné
X – Dansant
Variation V og IX, mere vertikale og meditative, giver afveksling til formen og står i kontrast til grupperne (II, III, IV), (VI, VII, VIII), og den livfulde slutning.
© Sognepraest Hanne Margrethe Tougaard
1. Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?
2. Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.
3. Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?
4. Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.
5. Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.
6. Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.
1 Kor 15,12-20.
N.F.S. Grundtvig 1817. Bearbejdet 1935.
Melodi: Carl Nielsen 1910.
1. Paschal Flow’r!* why do you care
to come forth?- nobody’s pleasure,
with no smell, no splendid air?
Could you be somebody’s treasure?
Who would want, imagine this,
to embrace you in a kiss?
Would you think a daring bird could
sing of you in Denmark’s beech wood?
2. Never in a flower bed
did you shoot in summer’s heat blow,
smell of rose you did not get,
nor a lily’s silvery leaf glow;
no, in winter’s storming coil
you came forth in barren soil;
watching you is dear to those who
your significance can value.
3. Paschal Flow’r! but is it true:
is for us a meaning given?
Is our preaching from the blue?
Can the dead from graves be riven?
Did He rise, as rumours tell?
Will His Word revive as well?
Comes our life from linen yellow
on the Easter Morning mellow?
4. If the dead cannot arise,
then our worth is aim for scorning,
we shall wither, in surprise,
and no garden be adorning;
in the ground we’ll be forgot
if the wonder wax so hot
won’t be cast in hidden yearning,
then on graves as candles burning.
5. Paschal Flow’r! One potent drop
I was drinking from your chalice;
it will as a wonder cup
lift and free my soul from malice:
Cockcrow, loud, and morning song
to your chalice may belong;
all the dead I see awaking
when the Easter Morn is breaking.
6. Yes, I know your words are true:
Christ arose from tomb and grave site!
It’s Good Friday’s token, too,
of an Easter Morning’s twilight:
What is tombstone, sword, and shield
Towards our Saviour’s mighty yield?
Only chaff, and shells, and litter!
He will soothe our woes so bitter.
© English translation copyright 1998 by Folmer E. Johansen.
* Paschal Flower refers (also) to the daffodil, which in Denmark blooms around Easter.
1. Fleur de Pâques! Que viens-tu faire ici?
Toi la fleur la plus simple du village
sans parfum ni magnificence!
Qui te recevrait tel un don précieux?
Qui aspirerait à te serrer
tendrement sur son sein?
Penses-tu qu’un oiseau se risquerait
à chanter ton nom dans les forêts du Danemark?
2. Tu n’as pas germé dans l’air de l’été
tu n’es pas née dans un jardin de fleurs
tu n’as ni le parfum de la rose,
ni les feuilles argentées du lis;
malgré la tempête et les pluies de l’hiver
tu as jailli d’une contrée aride.
A ta vue, seul peut se réjouir
celui qui apprécie ce que tu représentes.
3. Fleur de Pâques! Cela est-il bien vrai?
Avons-nous donc un sens?
Notre sermon n’est-il pas futile?
Les morts briseront-ils leurs tombeaux?
S’est-Il dressé, tel que le dit la Parole?
Ses mots les feront-ils ressusciter?
La vie jaillira-t-elle, claire,
le jour de Pâques?
4. Si les morts ne peuvent se réveiller
notre vie n’a aucun sens,
et nous allons nous faner brusquement.
Nous n’ornerons aucun jardin;
nous serons oubliés sous terre.
Nous ne grandirons pas de façon prodigieuse,
nous allons sombrer et nous diluer dans la nuit
pour scintiller comme des lumières sur les tombes.
5. Fleur de Pâques! Dans ta corolle jaune
j’ai bu une perle de rosée,
et comme par miracle,
elle m’a consolé et réconforté.
Chant du coq, cantique du matin,
y prenaient source, me semble-t-il.
A mon réveil, je vois les morts
à travers la lueur de l’aube.
6. Oui, je sais que tu dis vrai:
Le Rédempteur est ressuscité!
A la lueur de l’aube,
Il est le garant du Vendredi Saint.
Que sont le sceau de la mort, l’épée et le bouclier
contre notre Seigneur?
Ils ne sont que cendres et fétus de paille sous le souffle
de Celui qui a juré de réparer nos peines.
© French translation copyright 2005 by Lis Overby.